• Login / Register
Stenderup Shop
  • Forside
  • Om Stenderup
    • Profil
    • Historie
    • Links
    • Job
    • Persondataforordning
    • Salgs og leveringsbetingelser
  • Nye Maskiner
  • Brugte Maskiner
  • Reservedele
    • Reservedele
      • PTO aksler
    • Brugte reservedele
      • Fuldfoderblandere
      • River og vendere
      • Skive høstere
    • Reservedelskataloger
      • Gehl
        • Knæstyrede læssere
        • Skridstyrede læssere
        • Dumpere
      • Fella
        • SM Skålægger
        • TS river
        • TH vender
        • KC Crimpere
        • KM Tromlehøster
      • Galignani
  • Værksted
    • Service
    • Book Service
    • vagtordning
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbrev
  • Referencer
    • Tom Scholtens – Seko POWER
    • I/S Thomsen – Trioliet
    • John Andersen – Trioliet
    • Erik Dloby – Zago
    • Søren Peder Larsen -Seko
    • Ehler Knudsen -Trioliet
    • Davidsen Landbrug -Trioliet
    • Mattheus Van de Water – Gehl
    • Grydbæk -Gehl
    • MRS Entreprenør – Gehl
  • Kontakt
    • Direktion
    • Adminstration
    • Salgsafdeling
    • Serviceafdeling
    • Reservedelsafdeling
    • Vagtordning
  • da
0
0
No items in cart. Keep shopping.

Mælkeproducent køber italiensk: Jeg får en mere homogen foderblanding – og den er god til roer

Tom Scholtens går mod strømmen i valg af ny fuldfoderblander ved at prioritere enkelthed, robust og supergod blandevne.

 

Den nye POWER-serie af den velkendte Seko Samurai udmærker sig bl.a. ved en kraftigere og mere robust konstruktion.

Tom Scholtens ved Skærbæk har købt en af de første Seko Samurai Power-modeller.

Denne model fra den italienske storproducent adskiller sig fra den traditionelle Seko Samurai ved, at den er en ekstra kraftig og slidstærk horisontalblander, som også blander mere aggressivt.

Der er ekstra tyk bund, kraftig gearkasse samt større og længere modskær for hurtigere neddeling af foderet.

Desuden er blanderen udstyret med totrins-reduktionsgear, magneter ved hver låge, automatisk kædesmører, kædestrammer, bakkamera og CowConnects dataudvekslings- og managementsystem.

SPECIFIKKE KRAV

Dermed opfylder den Tom Scholtens helt specifikke krav til den ny fuldfoderblander.

Foruden de ovennævnte krav til robusthed, simpel opbygning, enkel vedligeholdelse, sikkerhed mod metal i foderet og let dataudveksling skulle blanderen kunne neddele foderet hurtigt og effektivt og blande alle fodermidler, så det ikke er muligt at sortere, herunder håndtere roer.

Desuden skulle den nye fuldfoderblander også kunne læsse af i begge sider, læsse af helt ind til foderbordet (der er monteret en 600 mm bred kædeelevator ved udfodringslugen i begge sider), komme ind i en lav ungdyrstald og kunne tømmes helt for restfoder.

UNDGÅR SORTERING

Tom Scholtens har nu kørt med den ny blander i nogle måneder og kan tydeligt mærke, at den er effektiv og laver en god blanding.

På gården er der 280 malkende Holstein-køer, som yder 12.800 kg EKM pr. årsko leveret til mejeri.

For Tom Scholtens er det vigtigt, at køerne altid har foder tilgængeligt, og at alle køer får samme ration. Derfor er det yderst vigtigt, at det ikke er muligt at sortere i foderet.

Herved tilbydes både den stærke og svage ko præcis samme ration ved foderbordet. Det giver desuden ro i stalden, at der ikke skal kæmpes om det attraktive foder. De højtlydende er stadig højt ydende, og dem med lidt lavere ydelse er kommet op i niveau.

Der tilsættes 14 liter vand pr. ko samtidig med, at roerne afgiver så meget væske, at mineraler og kraftfoder klæbes til de resterende fodermidler. Herud over består koblandingen af græs- og majsensilage.

NEDDELER EFFEKTIVT ROER

       

»Jeg bruger 40 minutter på at lave et læs på 10 ton til køerne og ca. fem minutter på at fodre ud, så det er ikke, fordi det går meget hurtigere i forhold til min gamle blander.

Til gengæld er blandingen meget mere homogen og fodermidlerne finere neddelt. Især kan jeg se det på roerne, som min gamle blander ikke ret godt kunne håndtere«, fortæller Tom Scholtens om sine erfaringer med Power-Samuraien.

»Jeg kunne godt at have brugt en større blander, så jeg kunne nøjes med at lave et læs til køerne, men jeg har en ungdyrstald, hvor en større blander ikke kan gå ind.

Her i sommervarmen er det dog godt nok med to læs. Jeg behøver ikke tilsætte syre til kofoderet, når jeg blander og udfodrer to gange«, siger han.

Seko Samurai Power produceres af den italienske storproducent Seko og forhandles i Danmark i Stenderup.

 

Kontakt

Stenderup A/S
Terpvej 73, Stenderup
DK-6630 Rødding

Åbningstider:
man-tor 7.30-16 fre 7.30-14.15
Uden for de normale åbningstider sidder vi også klar ved telefonen.

Tlf. +45 70 10 61 91
Mail: info@stenderup.eu

CVR nr.: 66 62 72 17

Persondataforordningen

Salgs og leveringsbetingelser

Stenderup

Designed by

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette .Accept Læs mere
Privacy & Cookies Policy

necessary Always Enabled

non-necessary