Distriktschef til Bobcat Jylland

Brænder du for at sælge et markedsledende brand, der leverer innovative kvalitetsprodukter til entreprenørbranchen, og motiveres du af at lukke en handel med en glad og tilfreds kunde? Og vil du hellere bruge energien på kunden frem for tunge administrative systemet og procedurer?
Hos Stenderup får du ikke bare et job, men også et ansvar for at udnytte din energi og dine kompetencer til at skabe værdi for kunden, Stenderup og dig selv.
Hvem er du
Det er et krav, at du har dokumenteret erfaring med B2B salg – gerne entreprenørmaskiner. Du kender branchen og har succes med både opsøgende salg og opfølgning på eksisterende kundeemner. Som person er du dynamisk samtidig med at du er tillidsskabende og loyal, og du forstår ”godt købmandskab”.
Du trives bedst når det går stærkt, og du selv kan tilrette hverdagen, så din indsats giver synlige resultater. Dit ”jagtinstinkt” giver dig det drive, der skal til, for at udvikle såvel nye som eksisterende kunderelationer.
Herudover lægger vi især vægt på at du:
- Er kommunikativ: Du er stærk i kommunikation og kan opbygge langvarige kunderelationer
- Er resultatorienteret: Du er målrettet og arbejder for at opnå og overgå salgsmål
- Har gerne branchekendskab: Du har interesse og viden om entreprenørbranchen
- Har teknisk og faglig viden omkring entreprenørmaskiner, eller er hurtig til at lære
- Taler og skriver flydende dansk og er velbevandret i engelsk, og kommunikerer let på alle niveauer
Hvilke opgaver får du
Ovenstående egenskaber forventer vi at du kan udnytte når du:
- Ved hjælp af troværdighed og værdiskabende dialog vedligeholder og udvikler den eksisterende kundekreds
- Ved hjælp af dit kendskab til produktet og kommunikative evner opsøger nye kundeemner og skaber nye relationer
- Identificerer kundens behov og rådgiver omkring den perfekte løsning
- Planlægge, følge op og udarbejde tilbud og ordrer via CRM systemet
- Fastlæggelse af budget og salgsindsats i samarbejde med direktøren
- Sammen med kollegaerne deltager på messer og dyrskuer
Hvem er vi
Stenderup A/S er en familieejet virksomhed. Siden 1936 har vi leveret kvalitetsmaskiner til landbruget, entreprenørområdet og industrien. Som importør af entreprenør-, industri- og landbrugsmaskiner har vi gennem snart 90 år opnået en status som en af branchens foretrukne leverandører af kvalitets maskiner til entreprenører, industri og landbrug.
Hvad kan vi gøre for dig
Du vil komme til at referere direkte til virksomhedens direktør og medejer, og du bliver en del af et team af engagerede kollegaer, der omgås hinanden med respekt i et uformelt miljø, hvor der er højt til loftet. Hjælpsomhed og gensidig respekt er nøgleord, da det er vigtigt for os, at alle trives og har en god hverdag.
Kort sagt tilbyder vi:
- en arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for selv at være med til at sætte rammer
- en arbejdsplads med frihed under ansvar til at planlægge og strukturere din hverdag
- en ejerledet virksomhed, hvor kunden er i centrum og medarbejderne er det vigtigste aktiv
- en spændende og dynamisk hverdag med mulighed for personlig og faglig udvikling
- en organisation præget af faglig stolthed og ordentlighed
- en grundig introduktion til produkterne og altid tilgængelig support fra kollegaerne
Lyder det interessant?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Adm. Direktør Troels Jensen på 2260 6159. Ellers ser vi frem til at lære dig at kende gennem din ansøgning og dit CV, som du kan sende til job@stenderup.eu. Vi ser ansøgninger igennem løbende og ansætter, når vi møder det helt rigtige match.
Vi glæder os til at høre fra dig.